Hvad er svømning
Så meget mere end bare vand
I 1996 definrede de nordiske lande svømning som, at en person er i stand til at svømme, når han/hun kan svømme 200 meter uafbrudt, hvoraf minimum 50 meter skal være på ryggen.
Vores definition er så meget mere end det.
Når forældre tilmelder deres børn til svømning, er grunden oftest: sikkerhed. "De skal lære at svømme, så de ikke drukner".
Dette er et smart træk, da World Health Organization forklare at, der hver time af hver dag er mere end 40 mennesker, der mister livet til drukning.
Ud over det faktum, at svømning er den eneste sport, som du kan dø af IKKE at kunne, så tilbyder svømning så meget mere, fx:
- Livredning
- Kognitiv-, motorisk- og sanseintegrationsudvikling
- Rehabilitering af hjerne og krop
Alt dette vil vi komme ind på i senere artikler.
Alle kan deltage i svømning; alle aldre og køn, evner eller handicaps - så har svømning noget at tilbyde og generøst give til livskvaliteten.
Så at definere svømning som noget så simpelt som en distance er ALT for ufyldestgørende. Svømning er en sport, en sikkerheds-nødvendighed, en fritidsaktivitet, en hobby, en sundhedsmæssig fordel og en livsstil.